Handelsbetingelser
Handelsbetingelser (salgs- og leveringsbetingelser) for køb hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Sæsonkort
Et sæsonkort gælder til følgende hjemmekampe arrangeret af Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
- Hjemmekampe i grundspillet af Herre Håndbold Ligaen
- Hjemmekampe i slutspillet af Herre Håndbold Ligaen
- Hjemmekampe placeringskampe af Herre Håndbold Ligaen
- Hjemmekampe i Euro League Handball til og med gruppespillet
- Hjemmekampe i pokalturneringen (ekskl. Final4)
Sæsonkort-fordele: Med et sæsonkort har man derudover følgende fordele, såfremt disse tiltag er mulige at gennemføre:
- Invitation til 3 arrangementer i løbet af sæsonen
- Opdateringer fra klubben
- 6 ekstra billetter pr. sæsonkort minimum til brug i udvalgte kampe i sæsonen
- Forkøbsret til eget sæde ifm. opvisningskampe og europæiske kampe efter gruppespillet
- Forkøbsret til gentegning af sæsonkort til sæsonen 2021/22
- Ved flytning af hjemmekampe arrangeret af Bjerringbro-Silkeborg Håndbold til andre haller er kortet stadig gældende
Sæsonkort er IKKE gældende til følgende:
- Opvisningskampe
- Europæiske kampe efter gruppespillet
Ønsker du at flytte sæde?
Ved gentegning skal du gentegne din egen plads. Efterfølgende sendes en mail til kn@bjerringbro-silkeborg.dk med ønske om ny placering. Når gentegningsfristen er udløbet, vil ønsker blive imødekommet på bedst mulig vis. Vi kan ikke garantere at alle kan få ønsker opfyldt, men vi vil bestræbe os på, at løse det så godt som muligt.
Særlige vilkår ved sæsonkortkøb:
Ekstraordinære omstændigheder kan for Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds vedkommende umuliggøre at opfylde kampafvikling som vi ønsker. Det kan eksempelvis være i form af aflysninger/omstruktureringer af dele af sæsonen eller restriktioner forårsaget af coronavirus eller andet. Særlige restriktioner for antal af tilskuere pr. kamp fra myndigheder og/eller andre kan betyde, at man til udvalgte kampe vil blive placeret på et andet sæde end sit sædvanlige. Forekommer der aflysninger af flere kampe, vil der blive tilbudt kompensationsmuligheder. Kompensationen tager udgangspunkt i 18 kampe og vil blive udregnet forholdsmæssigt.
Eksempel ift. langside, hvor det samlede antal kampe ender på 16:
(3.295/18) * (18-16) = 366 kr.
Ved ovenstående eksempel har man altså ret til en kompensation på 366 kr.
Skulle det blive aktuelt, vil denne mulighed først tilgå sæsonkortholderen, når sæsonen er afsluttet. Først her vides det hvor mange kampe sæsonkortholderen evt. får mulighed for kompensation for.
Billetkøb og billetbestilling
Aftaleindgåelsen:
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har registreret og modtaget betaling. I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Billetkøbet:
Billetter kan købes kontant i Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds administration eller via shop.bjerringbro-silkeborg.dk. Ved køb oprettes du i billetsystemet som kunde, og afgiver personlige oplysninger som navn, bopæl, e-mail, oplysninger om betalingskort etc. For at afslutte køb af billetter skal du godkende nærværende handelsbetingelser. Billetkøbet er underlagt dansk rets almindelige regler. Retten i Viborg er værneting.
Levering:
Når du køber dine billetter via shop.bjerringbro-silkeborg.dk modtager du din billet via e-mail hurtigst muligt. Hvis du ikke har modtaget e-mail med din billet inden for 24 timer efter gennemført køb, skal du rette henvendelse til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold via mail: kontor@bjerringbro-silkeborg.dk
Betaling:
Du kan betale for dine billetter med Dankort og Visakort samt andre kreditkort eller MobilePay. Al kommunikation mellem dig og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold sker krypteret. Der er derfor ikke andre, der kan se dine kortoplysninger. Dine kortoplysninger sendes direkte til Nets Danmark A/S, og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold gemmer ikke kortoplysningerne (sæsonkort på abonnement er undtaget dette).
Billetten:
Billetten med den påtrykte stregkode/QR-kode er dit adgangsbevis til det pågældende arrangement. Billetten er kun gyldig, såfremt stregkoden er aktiveret. Stregkoden accepteres kun én gang. Billetten kan derfor ikke anvendes flere gange. HUSK at det ifølge "Lov (2007-05-23 nr. 458) om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer" er forbudt at søge opnået fortjeneste gennem videresalg af koncertbilletter.
Ændring af arrangement:
Ændring af et arrangement kan ske indtil 48 timer før oprindelig afholdelse. Der er her typisk tale om ændring af spilletidspunktet herunder dato og tidspunkt for et håndboldarrangement. Ændringerne kan ske som led i aftaler mellem den turneringsansvarlige og et givent medie. Ændringer i datoen, tidspunkt, spillested, delvis gennemførelse af arrangementet m.v. er ikke en aflysning, og pengene refunderes ikke ved ændring. Ændring af et arrangement meddeles via den ved købet oplyste e-mail (hvis du er oprettet som kunde i forbindelse med købet) samt på www.bjerringbro-silkeborg.dk.
Ombytning eller refundering:
Billetter kan ikke ombyttes til andre prisgrupper eller andet arrangement. Billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Aflysning:
Et arrangement er aflyst, hvis det ikke gennemføres. Aflysning af et arrangement meddeles via den ved købet oplyste e-mail samt på www.bjerringbro-silkeborg.dk. Ved aflysning refunderes billetprisen automatisk – nærmere information vil i så fald tilgå billetindehaveren via mail. Hvis produktet er købt kontant, skal du henvende dig til Bjerringbro-Silkeborgs administration for at få beløbet refunderet.
Evt. betalingsgebyr og billetgebyr refunderes ikke.
Reklamation:
Enhver form for reklamation, der vedrører selve arrangementet, skal rettes direkte til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
Forbehold:
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold forbeholder sig ret til at annullere udstedte billetter mod tilbagebetaling af billettens pris samt gebyrer. Bjerringbro-Silkeborg Håndbold tager forbehold for fejl i oplysninger om arrangementer herunder bl.a. priser, spillested, dato og tidspunkt samt for udsolgte arrangementer. Bjerringbro-Silkeborg Håndbold er alene ansvarlig for billetkøberens eventuelle direkte tab, såfremt ansvar er idømt efter dansk rets almindelige regler.
Fotografering og optagelser:
Fotografering og optagelser finder sted ved alle arrangementer og anvendes kommercielt.
Billetbestilling:
Billetter bestilles med de rettigheder som anført under "Billetkøb og billetbestilling".
Handelsbetingelserne er opdateret pr. 1. juli 2020.